Syn og skøn

Syn og skøn anvendes til at afgøre opståede tvister mellem parterne om arbejdets udførelse eller kvalitet. Et syn og skøn skal påvise de faktiske forhold – der er tale om en teknisk vurdering og ikke en juridisk vurdering. Syn og skøn kan afholdes undervejs eller når den samlede entreprise er afsluttet. Syn og skøn har i entreprisesager ofte en stor betydning for parterne bevismæssigt.

Fremgangsmåden ved syn og skøn

Enhver skønsforretning starter ved, at mindst en af parterne begærer syn og skøn af det omstridte. En begæring om syn og skøn kan indgives til Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, såfremt der er aftalt AB 92 mellem parterne. Derudover kan man i forbindelse med et civilt søgsmål anmode om syn og skøn ved de almindelige domstole.
Som udgangspunkt afholdes en syns- og skønsforretning, hvor en bygningssagkyndig beser det omstridte (synet). Derefter udfærdiger han en rapport, hvoraf hans tekniske vurdering fremgår (skønnet). Syns og skønsforretning består altså af en synsdel og en skønsdel. Synet kan imidlertid også ske ved, at den bygningssagkyndige ser billeder af det omstridte – læs mere om dette under ensidigt indhentede beviser.

Løbende afholdelse af syn og skøn

Hvis der i løbet af en byggeopgave opstår tvister mellem parterne om fx de anvendte materialers kvalitet eller arbejdets udførelse, så har man i medfør af AB 92 mulighed for at afholde et foreløbigt syn og skøn af arbejdet. Det er i byggesager ikke en forudsætning, at der er anlagt sag ved de almindelige domstole for afholdelse af syn og skøn. En anmodning om syn og skøn kan i stedet indgives til Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed – Nævnet har speciale inden for blandt andet entreprisesager. Fordelen ved at indbringe sagen for Voldgiftsnævnet er, at det oftest går lidt hurtigere end ved de almindelige domstole – dette kan være hensigtsmæssigt, således at byggeriet ikke står stille for længe. Såfremt I ikke har aftalt AB 92, så kan syn og skøn alene afholdes efter reglerne i retsplejeloven – derfor er det som udgangspunkt nødvendigt at indbringe sagen for de almindelige domstole. Hvis I kan opnå enighed om andet fx behandling ved Voldgiftsnævnet, så er det ikke nødvendigt at anlægge et civilt søgsmål.

Omkostninger i forbindelse med syn og skøn

Afholdelse af syn og skøn er en ganske omfattende affære, og derfor må man afgøre med sig selv, hvorvidt man er villig til at tage dette skridt for at få medhold. Som udgangspunkt er det parten, som anmoder om syn og skøn, der skal betale for dets afholdelse. Derudover kræver en syns- og skønsforretning, at byggeriet ligger stille i tiden indtil, at den sagkyndige har udformet sin erklæring. Den sagkyndige skal altså ikke alene have mulighed for at se det omstridte, men han skal tillige afgive sit skøn før, at byggeriet igen kan genoptages. Dette skyldes, at det er først, når den sagkyndiges rapport foreligger, at parterne ved, hvordan den sagkyndige har skønnet – og dermed ved, hvilke udbedringer der skal foretages, før byggeriet kan fortsætte.
Den tid byggeriet ligger stille, kan blive meget dyr i renter, hvis man fx har nogle dyre byggelån, som man ikke kan indfri til et realkreditlån før, byggeriet er afsluttet.

Syn og skøn og ensidigt indhentede erklæringer

Syn og skøn afholdes som nævnt alene, når parterne anmoder Voldgiftsnævnet eller domstolene herom. En part kan imidlertid også indhente ensidige erklæringer fra sagkyndige. Tidligere blev disse ikke tilladt inddraget eller alene tillagt meget lille bevisværdi, men en praksisændring har åbnet op for muligheden for inddragelse af ensidige erklæringer.
Syn og skøn er dermed ikke længere den eneste mulighed for at inddrage sagkyndige erklæringer ved behandling af tvister. En skønsforretning vil til hver en tid udgøre et stærkere bevis end en ensidigt indhentet erklæring, og derfor bør man ikke straks ty til dette i stedet for afholdelse af et syn og skøn.

Særligt om ensidigt indhentede beviser

Selvom man har aftalt AB 92, og dermed kan anmode om syn og skøn til Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, så kan det alligevel tage tid at få afholdt syns- og skønsforretningen. Det kan altså stadig være en bekostelig affære at vente på at syns- og skønsrapporten foreligger. Derfor har man siden 2013 åbnet for inddragelse af ensidigt indhentede beviser. Dette foregår typisk i form af fotodokumentation.
Den sagkyndige skønsmands besigtigelse foregår i stedet ved, at han ser de billeder, som bygherren har taget før udbedringen. Der sker altså ikke en fysisk besigtigelse af det omtvistede. Den helt store fordel ved ensidigt indhentede beviser er, at man kan fortsætte med byggeprojektet allerede efter, at billederne er taget. Denne praksisændring er en klar forbedring af bygherrens retsstilling – den forværrer imidlertid naturligt nok entreprenørens.
Inddragelse af fotodokumentation – ensidigt indhentede beviser – er ikke ubetinget. Det kan altså være lidt risikabelt at fortsætte entreprisen efter, at man har foretaget sin bevissikring. Der er nemlig ingen garantier for, at man kan få lov til at inddrage fotodokumentationen. I de fleste tilfælde er det anbefalelsesværdigt at vente indtil, at der kan ske fysisk besigtigelse af en sagkyndig. Ensidigt indhentede beviser bør altså kun anvendes, hvis der er tale om uopsættelige mangler, som netop kræver hurtigt udbedring. End ikke ved uopsættelige mangler er retten til fremlæggelse af egen indhentet fotodokumentation ubetinget, og derfor bør du søge juridisk bistand, såfremt du er i tvivl om, hvordan du skal håndtere situationen fremadrettet, og om evt. fotodokumentation vil være tilstrækkelig at føre sag på.

Syn og skøn ved domstolene

Anmodning om syn og skøn

I en retssag bør du anmode om syn og skøn så hurtigt så muligt. Hvis en anmodning om syn og skøn fremsættes for sent, så kan man risikere at fortabe retten til at få det foretaget.
Retten udmelder efter anmodning en skønsmand, såfremt dette skønnes hensigtsmæssigt. Herefter besigtiger skønsmanden det omstridte (synet), hvorudfra han udfærdiger en rapport (skønnet).

Skønstema

Besigtigelsen sker ud fra et skønstema, som fastsættes ud fra de spørgsmål, som parterne har stillet den sagkyndige. Disse spørgsmål skal naturligvis omhandle sagens faktum. Den sagkyndige skønsmand må alene tage stilling til tekniske spørgsmål, og han må derfor ikke foretage en juridisk vurdering.

Pris

Skønsmanden afgiver forinden syns- og skønsforretningen et overslag på, hvor meget skønsforretningen vil komme til at koste. Desuden skal skønsmanden lave en tidsplan for skønsforretningen – dette kan have stor betydning, hvis skønsforretningens afholdelse er det eneste, som man venter på.
Det er vigtigt at huske, at syn og skøn kan være rigtig dyrt og tage lang tid. Derfor bør man altid overveje, om det er nødvendigt for at få oplyst sagen.
Der kan som udgangspunkt ikke anmodes om et nyt syn og skøn – heller ikke selvom man ikke er enig i den sagkyndiges skøn. Praksis for at få en ny skønsforretning er altså streng